Som privatperson er det i vor tid blevet almindelig brugt at gå til professionel psykolog af forskellige grunde:
Det være sig problemer på arbejdspladsen, i parforholdet, med familien eller ønsket om personlig udvikling og et bedre liv.

Erfaringen har vist, at det er konstruktivt for et menneskes udvikling når han/hun drøfter sine problemer eller personlige tanker med en ekspert udenfor eget sociale netværk.
Venner og familie er en del af ens eget ”leve-system” og disse har trods bedste vilje egne behov og interesser, der kan komme i modstrid med ens egne dybere behov. Deres hjælp kan udvikle sig til et hæmmende eller negativt samspil med udviklingsblokerende effekt.

Samtidig eksisterer en vis iboende ”konservativ tendens” i menneskelige grupper: Dvs. når nogen gør noget nyt, er gruppen tilbøjelig til at trække personen tilbage i gamle mønstre – her er der tale om en tryghedssøgende faktor.
Så alt i alt kan det blive rigtig svært at ændre sig med hjælp alene fra de nærmeste. Psykologen gør en forskel. Udover viden og erfaring fungerer denne 3. person som en ”neutral instans”, klienten kan spejle sig værdineutralt i.